• Home
  • Frivillige
    • Søstrene
    • Uddannelse
  • Kampagner
    • Let's talk about sex
    • Som ringe i vandet
    • Del din historie
    • Din kamp er min kamp
    • Din krop - dit valg
    • Stop mødomsmyten
    • Vi er her for dig
  • Presse
    • Kontakt
  • Organisation
    • Stiftere
    • Bestyrelse
    • Generalforsamling
    • Advisory board
  • Kontakt
  • Bliv støttemedlem
  • Donér
  • Viden om

ALLE KVINDER HAR RET TIL ET FRIT LIV





I Søstre mod vold og kontrol kæmper vi for alle kvinders ret til at leve et frit, selvstændigt og meningsfuldt liv - og frem for alt et liv uden negativ social kontrol og vold. Vi giver stafetten videre til de kvinder, det hele handler om. Fordi vi har en stærk tro på, at revolutionen skal starte nedefra, og fordi vi tror på, at styrken til at skabe forandringen findes i kvinderne selv. Vi tror på, at viden og stærke fællesskaber er de vigtigste våben i frihedskampen. Vi arbejder for at få viden om demokrati, rettigheder, ligestilling og seksualitet til at leve og vokse blandt kvinder, der oplever negativ social kontrol og vold. Og vi arbejder for at give kvinderne styrken til at omsætte denne viden til ufravigelige krav om personlig frihed. Friheden til at vælge sin egen vej i livet. Friheden til at vælge sin egen påklædning, uddannelse, job, religion, partner og seksualitet. Fordi menneskerettigheder gælder for alle. I Søstre mod vold og kontrol bliver ”jeg” til ”os”. Søstersolidariteten er vores stærkeste kort, og vi dyrker og plejer de stærke fællesskaber. Fællesskaber der rækker ud, giver mod, støtter og styrker, når man skal finde en ny vej i livet. Og fællesskaber der fremfor alt fungerer på tværs af etnicitet, alder, seksualitet, kultur og sociale skel. Fordi vi tror på, at det er umuligt at integrere, hvis vi isolerer. Og fordi vi tror på, at integrationen sker begge veje - vi kan lære noget af hinanden.



Søstre mod vold og kontrol -
medløftere på verdensmål



KØNSMÆSSIG LIGESTILLING BESIDDER UDEN TVIVL DEN TRANSFORMATIVE KRAFT, VI HAR BRUG FOR, HVIS VI VIL I MÅL MED AGENDA 2030.



Støttet af:



Søstre mod vold og kontrol og Odense Kommune har indgået en samarbejdsaftale, der skal styrke kommunes arbejde med at bekæmpe negativ social kontrol. Med aftalen giver Odense Kommune en økonomisk støtte på en halv million kroner årligt over tre år til foreningens arbejde med at etablere netværk, fællesskaber og undervisning til gavn for borgere i Odense, der er underlagt negativ social kontrol. Derudover er foreningen støttet af statslige midler fra finansloven og den statslige reserve på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet samt af Ole Kirk's Fond.



E-MAIL: KONTAKT@SOESTREMODVOLDOGKONTROL.DK
CVR-NR. 41186321



PRIVATLIVSPOLITIK