Maria Brinks Arianfar har mange års erfaring som både journalist og kulturmedarbejder i Aarhus Kommune.
Maria Brinks har sit eget TV-program på Kanal Østjylland. Her interviewer hun en lang række mennesker, der præsenterer vidt forskellige fag og professioner i samfundet. Hun sætter særligt fokus på de mange forskellige positive kræfter, der bidrager til at løfte lokalområdet.
Udover sit arbejde holder hun foredrag og bidrager til en bred vifte af debatter. Hun fortæller selv, at hun insisterer på at udfordre de gængse normer, når hun holder foredrag, fordi hun tror på, at man kan lære meget nyt, når man anspores til at se andre perspektiver og tænke anderledes.
Maria Brinks kom til Danmark i 1993 som flygtning fra Iran med kurdiske rødder. Hun har gennem en lang årrække været tæt på kvinder især med anden etnisk baggrund både som projektleder samt frivillig. Derigennem kender hun indgående til de kulturelle og sociale udfordringer, der kan være, når man kommer til Danmark med en anden baggrund.
I Søstre mod vold og kontrol sætter vi stor pris på de kompetencer, Maria Brinks Arianfar bringer ind i organisationen, og vi glæder os over, at vi kan trække på hendes mangeårige erfaringer i arbejdet med kvinder med anden etnisk baggrund.