Det kan være svært at snakke om krop, seksualitet og alle de forandringer, der sker i kroppen, når man er ung. Det kan føles pinligt, akavet og flovt at snakke
om - måske især med de voksne. Som en del af kampagnen har unge frivillige i 'Søstre mod vold og kontrol' blandt andet lavet en række TikTok-videoer for at gøre andre unge klogere på deres krop og seksualitet - og få unge til at snakke mere med hinanden om alt det, der føles svært, når kroppen udvikler sig.
Materialet er målrettet seksualundervisningen i 8. – 10. klasse og på ungdomsuddannelser.
Materialet handler om krop og seksualitet, og det er udviklet til at facilitere en dialog mellem eleverne om fx prævention, kropsidealer og de forskellige
forventninger, der kan være til kønnene, når det handler om seksualitet. Det er oplagt at bruge undervisningsmaterialet som en del af et forløb i Uge Sex, men det kan også inddrages i seksualundervisningen hele året rundt.
Materialet består af fakta om kropsidealer & kropsskam, menstruation, mødomsmyten, seksualitet & kønsnormer samt prævention & sexsygdomme. Derudover er der en række små TikTok-videoer om de samme emner samt opgaver til gruppearbejde i klassen.
Download lærervejledning og elevmateriale herunder.